Hvem vi er

Sansâga udgøres til daglig af Jón Hallur Stefánsson og Lars Christian Kofoed Rømer. Vi er hjemmehørende på Bornholm.

sansaga-018.jpg

Jón Hallur Stefánsson

Jón Hallur har en baggrund i litteraturvidenskab og spansk filologi. Han har igennem årene arbejdet med ord og lyd - som radioproducent, skønlitterær forfatter, poet, litteraturkritiker, redaktør og som oversætter af spansk, dansk og engelsk skønlitteratur, dramatik og poesi til islandsk.

Jón Hallur har forsket i perifer litteratur, skrevet sange og spillet musik og da han i 90´erne blev ansat som radioproducent på Islands Radio gik det hele op i en højere enhed. Han har arbejdet med lyd og fortælling siden, i radio, podcast, teater med mere.

sansaga-139.jpg

Lars Christian Kofoed Rømer

Lars er PhD i antropologi. Han er uddannet fra Københavns Universitet og Dansk Folkemindesamling på det Kongelige Bibliotek. Lars har arbejdet indgående med folkesagn og levende landskaber på Bornholm. Han har endvidere forsket i underjordiske, oplevelser af spøgelser og perspektiver på livet efter døden.

Lars er en erfaren foredragsholder og formidler både på skrift, lyd og tv. Han har en fortid som koncertarrangør, har spillet musik og studeret shamanisme i Guatemala.

IMG-9817.jpg

Linda Mortansdóttir

Sansâgas samarbejdspartner på Færøerne, Linda Mortansdóttir, er Cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med speciale i Auditive Kulturer fra Københavns Universitet. Linda arbejder som projektudvikler og producent af bl.a. radiodokumentar, lydvandringer, lydcollager og lydbøger.  Hun har en baggrund som kulturformidler og arrangør.

Linda arrangerede i 2017 Færøernes første radiobiograf, hvor hendes Prix Europa nominerede montage “Til Linda”, der er produceret i samarbejde med Third Ear, havde premiere.